Der afholdes formøde til Beboerhusets årlige sommerfest mandag d. 20. juni kl. 19:00 i Beboerhuset. Her vil vi tage hul på planlægningen af sommerfesten 2022, som er Beboerhusets største tilbagevendende begivenhed.
Vi har brug for frivillige kræfter både før, under og efter festen. Hvis du har tid og lyst til at hjælpe med opstilling inden festen, passe en bod på selve dagen, eller give en hånd med oprydning dagen derpå, så duk op til formøde d. 20. juni kl. 19:00 i Beboerhuset.
Der vil blive afholdt et opfølgende formøde mandag d. 15. august. Selve sommerfesten afholdes lørdag d. 20. august.
Vil du gerne tilbyde din hjælp, men er forhindret i at deltage i formøde? Så kan du besvare denne mail og tilkendegive din interesse – så hører du fra os.