Ordinær generalforsamling i Beboerforeningen for Øgadekvarteret
Tid: Torsdag d. 12. marts 2026 kl. 19
Sted: Beboernes Hus, Livøsmøgen 40, 8000 Aarhus C
Antal til stede: 45 medlemmer
Dagsorden:
- Valg af dirigent og referent
- Beretning
- Regnskab 2025 + budget 2026
- Fastsættelse af kontingent
- Indkomne forslag
- Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer for 2 år. På valg Vibeke Skjøttgaard (modtager genvalg), Jeppe Guldager (modtager ikke genvalg)
- Valg af mindst 3 suppleanter for 1 år
- Valg af kritisk revisor for 2 år
- Valg af revisorsuppleant for 1 år
- Evt.
Jeppe Guldager bød velkommen i sin egenskab af formand.
Ad 1)
Vibeke Skjøttgaard blev valgt til dirigent og Poul Gregersen til referent.
Vibeke konstaterede, at generalforsamlingen var indkaldt i overensstemmelse med foreningens vedtægter.
Ad 2)
Suppleant i bestyrelsen Thomas Kruse gennemgik aktiviteterne i det forløbne år ved hjælp af de plakater, der havde annonceret aktiviteterne. Foreningen havde fastholdt sit høje aktivitetsniveau fra de foregående år med mere end 40 aktiviteter, blandt nye initiativer nævntes fredagsjazz arrangementer og ”Øgadernes Musikfestival”.
Formand Jeppe Guldager gennemgik i forlængelse heraf foreningens struktur og arbejdsgrupper. Bestyrelsesmedlemmer blev præsenteret og arbejdsgrupper gennemgået, ”mandagsbande” (vedligehold af bygning og udeareal), ”torsdagsbande” (facilitering af udlejning), biblioteksgruppe
(nyt initiativ med oprettelse af bibliotek i foyer på første sal), ”grønne Øgader” ( trafikregulering og udvikling af grønne tiltag i kvarteret).
Bestyrelsesmedlem Allan Jensen supplerede med kommentar om den vellykkede musikfestival og fortalte, at den bliver gentage i maj i år, idet finansieringen er ved at være på plads.
Kasserer Bente Gregersen gennemgik de mange faste aktiviteter i brugen af huset, nørkleklub, læseklub, dartklub, salsadans, capoeira (brasiliansk kampsport/dans/akrobatik), ”hopning for kvinder”, den konstante brug af husets musiklokale o.m.a.
Jeppe Guldager supplerede med præsentation af foreningens/Beboerhusets nye hjemmeside med nyt brugervenligt bookingsystem til udlejning af lokaler og ladcykler. Han kunne fortælle, at ladcyklerne har været booket 4000 gange i løbet af året, og at de især har været brugt til kortere ture, indkøb strandture o. lign. Han gennemgik også det kedelige forløb om tyveriet af ladcyklerne, og fremhævede, at de altid skulle være låst ikke blot med ”Bastalåsen”, men også med kædelåsen.
Endelig blev det noteret, at det har været en stor succes med livestreaming af folkeuniversitetets naturvidenskabelige foredrag i Søauditorierne, en aktivitet, der starter op igen, når foredragene fortsætter.
Undervejs kom diskussionen i forsamlingen også til at dreje sig om, at foreningens måske har et generationsproblem, at der blandt aktivister er en overrepræsentation af +60-årige. Der blev spurgt ind til, om foreningen gør nok for at fange yngre kræfter ind, om den er for selvtilstrækkelig, og om den kan virke for lukket. Der var synspunkter fremme om, at det også kunne skyldes den individcentrerede tidsånd, som har været på fremmarch en række år. Hvorom alting er, så var forsamlingen enige om, at foreningen både skal tilbyde arrangementer, der favner bredt, og arrangementer, der henvender sig til specielle målgrupper som f.eks. nytilflyttere.
Ad 3)
Foreningens kasserer, Bente Gregersen beklagede at måtte meddele, at regnskabet ikke var blevet færdigt til generalforsamlingen. Det skyldtes, at personen, der gennem de sidste mange år har stået for professionel bogføring og revision af regnskabet, blev ramt af pludselig sygdom og døde før han kunne færdiggøre regnskabet. Det blev derfor overdraget til firmaet Fink Revision at gøre regnskabet færdigt. Der var dog så kort tid til det, så de kun kunne levere et udkast, som kom på mail et kvarter før generalforsamlingens start. Da det blot var et udkast, var det behæftet med flere uklarheder, som ville gøre en diskussion meningsløs. Kassereren fremlagde derfor nøgletallene mundtligt, støttet af udskrifter fra banken. Hun kunne konstatere, at foreningen er godt rustet med en formue på mere end 700.000,00 kr. Når regnskabet er færdigt og gennemgået og godkendt af foreningens kritiske revisorer, vil det blive forlagt bestyrelsen til godkendelse og vil derefter være tilgængeligt for alle medlemmer i papirform i Beboerhuset. Generalforsamlingen accepterede, at dette var en rimelig fremgangsmåde, situationen taget i betragtning. Endelig vedtagelse kunne så ske på næste ordinære generalforsamling.
Budget for 2026 blev af samme årsager heller ikke fremlagt, men forsamlingen tilsagde tiltro til, at foreningen også i 2026 ville blive kørt økonomisk forsvarligt.
Ad 4)
Forsamlingen besluttede at fastholde kontingentet på 100 kr. om året pr person.
Ad 5)
Der var ikke indkommet forslag.
Ad 6)
Vibeke Skjøttgaard, blev genvalgt. Marie Maier blev nyvalgt til bestyrelsen, som herefter består af Bente Gregersen, Allan Jensen, Marie Maier, Vibeke Skjøttgaard og Dorthe Wolff.
Ad 7)
Flg. Suppleanter blev valgt: Simon Peder Bendsen, Mogens Fiil, Peter Frank, Ina Hansen, Mads Katholm, Thomas Kruse, Anni Mathiesen, Lisbeth Nielsen, Gunner Pedersen, Søren Redsted, Michael Sølvstad.
Efter valgene blev Jeppe Guldager takket for sit store arbejde i bestyrelsen.
Ad 8)
Ib Andersen blev genvalgt.
Ad 9)
Marianne Glien blev genvalgt.
Ad 10)
Blev til almindelig hyggesnak som dog også indbefattede flere forslag til bestyrelsen om tiltag i det kommende år, f.eks. ”brainstormingsmøde”.
Herefter ophævede dirigenten mødet og takkede for talelyst og orden.
Referatet kan hentes/downloads som Word dokument her: https://beboerneshus.dk/wp-content/uploads/2026/04/Ordinaer-generalforsamling-i-Beboerforeningen-for-Oegadekvarteret-2026-1.docx