Digt fra fællesspisning d. 8. oktober 2026

Hej med jer alle sammen 

det er ret godt at i er her 

det gør mig glad 

der ér gang i så mangt og så meget¨ i denne lille verden 

og tiden ér for kort til at komme ned til nogen form for bund 

ELLER? 

Måske er der en bund at lande på. 

Det synes jeg at vi skal prøve 

så velkommen ombord 

vi slutter turen når jeg siger TAK for din tid 

det har altid heddet sig at man tog fra de rige og gav til de fattige 

det ér et smukt mindset og det er ikke forkert 

men jeg vil vende kortet på hovedet 

og sige at man skal rane de fattige 

for deres fattigdom 

og give dén til de rige 

de har alligevel så stor en kasse 

at 

at tage fra at den sum værdier mindre ikke kommer til at gøre den helt store forskel 

nede på bundlinjen 

dét kan ikke mærkes for den der er rigtig rig at der er en negativ kapital at gøre med 

det kan der faktisk spekuleres i rent investeringsmæssigt 

det kan ikke mærkes i det store billede 

det kan næsten ikke ses. 

Det kan derimod muligvis mærkes på en anden måde 

som en ny tanke 

som et nyt ansigtsudtryk 

en anden kropsholdning 

……………det kunne være at den rige rammes af en frygt? 

Frygten for at virkeligt ikke at have nok eller bare det der skal til’ 

den virkelige frygt 

den konkrete angst for ikke at have mad ¨ 

og ikke den der taler om at måtte undvære den gode stenbiderrogn til de der økoæg¨ og IKKE den frygt der taler om at ikke nok til at købe en god flaske vin 

men må lade sig nøje med en skod flaske til 70 ,-. 

ikke den frygt 

men det der med at kunne se på det man faktisk har brug for men ikke kan erhverve sig¨ 

og frygten for at ikke kunne slå til og være med 

frygten 

det omvendte gør sig måske gældende 

for den fattige 

hvis man ikke har frygten som medspiller 

hvordan ser det hele SÅ ud? 

Kunne dér også være et andet udtryk 

eller bare et i det hele taget 

kunne deŕ være en anden kropsholdning 

et andet blik’ 

når dét ( blikket)ikke skal glide henover ting der glitrer og er smukke og uopnåelige 

kunne der være et ikke stofsmil 

men et ægte og ikke bange smil’ 

den fattige kunne måske nå der hen at der var tid og overskud til at smile ? 

af den rige der prøver at klare sig 

for bare ikke nok penge 

og som må købe ægte billigt tøj 

og ikke kun luksusshopper i den den lokale genbrugs 

og som virkeligt må undvære ikke bare den gode vin men vin. 

Og som ikke kan få det hele til at hænge sammen 

af alligevel 

kunne det ske at den fattige nåede derhen at der var en genkendelse at spore? 

Ved synet af en rig der er ramt af den tilstand’ 

og kunne der være en nåde fra den fattige 

og kunne der være en tilgivelse 

af de rige og af en form for skæbne der ligger langt ud over den almene menneskeforstand’¨ 

de rige ér rige 

takket være dig og mig¨ 

de er rige .eftersom at vi også vil være det’ -og måske være dem? 

Hvem gider at være fattig ? 

hvem gider at mangle ? 

Hvem gider at ikke have? 

Jég er ikke imod penge 

og jeg er ikke imod job og ejerlejligheder og elbiler mm 

jég har ikke en bil og jeg har ikke en ejerlejlighed 

og min opsparing ér ikke gigantisk 

jeg lider ikke nogen nød 

jeg tror ikke at jeg kender nogen der lider nød 

jeg kender folk der bruger tid på at debattere med sig selv og deres oled tv’ 

om de er på sushi el anden takeaway 

og jeg kender folk der kun har råd til de ret gode flasker 

og jeg kender folk 

der ikke ér folk 

men mere funktioner 

og folk der ikke er folk men mere opsparingsmodeller 

dét synes jeg er trist 

jeg synes at jeg selv er trist 

når jeg sparer alt det op 

men når man nu gerne vil være rig 

så er et lille mavesår det der hører til 

og så er et lille blik væk fra de der fattige 

også”det der hører til 

tag fra de fattige og giv det hele til de rige 

og lad mig være i fred 

det var vist bunden 

tak for din tid 

-Simon Peter —————————-