Når du låner en elcykel af Beboernes Hus, er det på følgende betingelser. Betingelserne gælder mellem dig (låner) og Beboernes Hus (udlåner).
Generelt
Beboernes Hus udlåner elcykler med henblik på at flest muligt kan afprøve en el ladcykel som transportmiddel, og til specielle tilfælde hvor en stor el ladcykel er praktisk. F.eks. storindkøb, flytning, udflugter m.m.
D.v.s. at de IKKE må lånes til hverdags brug (gentagende gange, f.eks. hver onsdag mellem 17 og 20), de må ikke lånes flere dage i træk. Vi overvåger løbende for misbrug, og ved misbrug vil man miste muligheden for at låne cykler hos Beboernes Hus.
Desuden er det en ekstra gratis service til vores medlemmer af Beboernes Hus (Beboerforeningen).
Pris
Det er gratis at låne en elcykel. Dog skal du være medlem af Beboernes Hus (Beboerforeningen). Det koster kun 100 kr. årligt. Og gøres nemt via vores hjemmeside: beboerneshus.dk/medlemskab/
Alder og bopæl
Du skal være fyldt 18 år og have bopæl i Århus Kommune for at låne en elcykel.
Bestilling
Du bestiller en elcykel via online-booking på Beboernes Hus hjemmeside, beboerneshus.dk/book-ladcykel. Du kan låne cyklen i de tidsintervaller som er muligt på hjemmesiden. Det er ikke meningen at du skal låne cyklen til alm. dagligt brug, flere dage af gangen da meningen er at så mange som muligt kan bruge den. Vi holder løbende øje med brugen af cyklerne, og ved overforbrug eller misbrug vil du miste muligheden for at låne cyklerne. Du skal bestille cyklen senest to dage før, du skal bruge den.
Afbestilling
Hvis du har booket en ladcykel, men alligevel ikke skal bruge den, skal du rette henvendelse i chatten på hjemmesiden, beboerneshus.dk ellers skrive en mail til beboerneshus@gmail.com, ved at svare på din bookingmail. Så kan cyklen komme en anden til gode. Angiv gerne dit booking ID, som fremgår af din bekræftelses e-mail.
Afhentning/aflevering.
Du skal afhente/aflevere cyklen på cykelparkeringspladsen foran Beboernes Hus, på modsatte side af Sølystgade 27. Se mere info på hjemmesiden, beboerneshus.dk/book-ladcykel. Driftsinformation, videoer guider med mere.
Ved afhentning
Kontroller cyklen for fejl og mangler ved afhentning. Tjek fx, at bremser og lygter fungerer. Elcyklen leveres med batteri og nøgler. Ved mangler bedes du kontakte Beboernes Hus på e-mail, beboerneshus@gmail.com
Manglende afhentning
Afhenter du ikke din elcykel den dag, du har bestilt den til, bliver din bestilling annulleret.
Utilgængelig cykel
Hvis din elcykel mod forventning ikke er tilgængelig ved afhentning, er Beboernes Hus ikke forpligtet til at sætte en anden cykel til rådighed. Det kan fx ske, hvis forrige låner ikke har afleveret cyklen til tiden.
Ved aflevering
Du skal aflevere den lånte elcykel i same stand som du modtog den. Dvs. er cyklen blevet meget beskidt/mudret skal du selv vaske den. Ved manglende rengøring, vil du miste muligheden for at låne cykler hos Beboernes Hus.
For sen aflevering
Afleverer du elcyklen for sent gentagende gange, vil du miste muligheden for at låne cykler hos Beboernes Hus.
Færdselsloven
Du har ansvaret for, at du kører efter Færdselsloven, når du cykler på en elcykel fra Beboernes Hus. Beboernes Hus anbefaler, at du altid anvender cykelhjelm.
Punktering og andre små skader
Punkterer cyklen eller får andre små skader, skal du hurtigst muligt give besked til Beboernes Hus på: beboerneshus@gmail.com
Tyveri og større skader
For at undgå tyveri skal du altid bruge cyklens lås og kædelåsen til at låse cyklen fast til et cykelstativ eller lignende.
Ved tyveri er du ansvarlig for at erstatte cyklen. Det er altid låneren eller dennes forsikring, der hæfter i tilfælde af tyveri. Du bør derfor politianmelde tyveriet og melde tyveriet til dit forsikringsselskab, der normalt vil dække dette. Beboernes Hus kan oplyse stelnummeret
Afleverer du cyklen og/eller batteriet i beskadiget eller mangelfuld stand, skal du betale for reparationsudgifterne eller cyklens/batteriets værdi, såfremt du i forbindelse med skaden/tyveriet har handlet ansvarspådragende.
OBS: Ved tyveri eller skade på cyklen, skal du være særligt opmærksom på, at dit forsikringsselskab ikke nødvendigvis dækker tyveri eller skade på lånte cykler. Du bør derfor tjekke med dit forsikringsselskab, om du skal tilkøbe en forsikring for at være dækket i forhold til tyveri eller skader på lånte cykler.
Gældende vilkår, opdateret 22.04.26