beboerneshus

en .en postkyninger taler ud

Det ér første gan, at jeg ytrer disse ord

Så behandl mig og dem med varsomhed

Jeg troede,da jeg var teenager. at det var verden jeg var vred på

jeg var 16 år i  1985..

Og jeg troede ,at det var stormagterne der styrede mit liv

Kun dem

Og at dé var hovedansvarlige for det hele

Alt det skidt der var I verden

Al den smerte

 Alle de dårlige kår.

Alt det der var I uorden

Og at

Alt det der skæmmede

Var verdens skyld

Og ikke min

Og heller ikke andres

Men i den virkelige virkelighed

hvor jeg var medspiller

Var jeg bare vred på de voksne

På det de gjorde

Og navnlig det de ikke gjorde

Og den vrede slæbte jeg i alle mulige forklædninger

Med mig ind i mit voksenliv

Ind i min opfattelse

I min sjæl

Der kunne skrives tykke bøger

 Om det

Og der kunne falde velvalgte ord

Om det

 Men den såre sandhed ér bare

At j3eg følte mig afmægtig

Og at jég var vred

Dét havde ikke noget med verden at gøre

Og i dag..

Jeg er ikke vred på Putin

Jeg er ikke vred på Trump

jeg er ikke vred på Netanyahu

Xi ping kan rende og hønse

jeg render ikke rundt ,og er rasende.

Det er ikke vrede

Det er foragt ,og det er angst

Og det ér. Denne magtesløshed

Velkendt

Denne gang ér der adresse på den

Jeg kender ikke de der herrer

Deder krigsherrer

Det er ikke engang sikkert ,at de kender sig selv

Det er ikke sikkert, at de ville være interesserede i at møde sig selv

Jég har ikke lyst til at møde dem

Jeg har ikke andet end foragt tilovers for folk der sidder med så beskidte labber .på så vigtige knapper

Og som opfører sig så grimt

Det er ikke ok, at der sker det der sker

Det er ikke ok

..men jeg har ikke den magt der skal til

Jeg har kun den foragt ,og

JO.alligevel.
….. Den vrede der

I dag ér jeg både vred på de voksne

DE voksne der burde stoppe de slemme drenge fra den anden skole.

Og vred på OS voksne

.DE voksne..

Der har ladet det komme så vidt

At vi. I det 21.århundrede.ikke er blevet dèt ældre

At vi ikke har fundet frem til

Den modenhed der skal til, for at gøre denne klode
Til et sted hvor alle har en plads

en hvor vi der ér en del af naturen
passer på den .
og ikke skamrider den
og
hvor vi gør noget godt for ethvert klima

Og til en verden, hvor man ikke skal fremsige bønner inden man går i seng

Det kunne måske godt lade sig gøre?

Kunne det ikke godt det ?

Hvis vi skal det

Så skal vi tales ved

vi skal samtale

Hver dag

Hver hverdag

Hver weekend

Hele tiden

Jeg kan ikke tvinge de der hjul i gang

Ikke alene

Jeg har ikke en anti- idiotipille

 Og selvom jeg godt kan forstå den der vrede, og den der harme

Der fremkommer når et menneske bliver slået ned .og alt muligt andet væmmeligt

Så går jeg ikke ind for dødsstraf

Eller anden vold

Dét er ikke andet end at bide tilbage med samme tænder

Og så stå, og forvente et andet resultat

Er du med?

 Ikke kun dig ,og ikke kun mig

Og ikke kun her, og ikke kun i dag

Men alle dage

Altid/hele tiden

Alle vegne
Fremad

Jeg er ikke politiker

Og jeg taler vist kun et meget almindeligt dansk ..kun et håbefuldt et.

Og jeg har ikke almagt

Og dét er nok meget godt

Og jeg er ikke lavet af en anden verdens legering

Og jeg kommer ikke fra en anden verden

Jeg er bare mig

Og jeg vil gerne danse med dig

TAK.  

TAK.

-Simon Peter