“hej og godaften
jeg vil ikke stjæle ret andet end den nødvendige tid i dag
for at tale ´noget om noget der er meget åbenbart.
åbne døre ..og åbne sind?
espresso house havde en sentens på deres vinduer
“vi kan ikke se ensomhed
men vi kan tale om den”?
hhhmm?
det er løgn
og det er ikke udtryk for noget der minder om ægte omsorg
ikke efter min opfattelse.og det ér ..
CAREWashing
for at profilere sig.
og det ér meget fint.
det er let .at gøre det
ikke tage dét ind
DET er.
let og belejligt og meget bekvemt
vi KAN nemlig godt se alle de ensomme
og vi kan høre.dem / han / hende/ hen
det er mennesket i et supermarked
og det er mennesket i bussen
på gaden.
alle vegne hvor vi er
er der folk der ér ensomme
det ér et faktum ,at det er noget der er meget synligt
der er mennesker der er så ensomme, at de ikke ønsker at være her
men heller ikke her
der er mennesker der skriger indeni
dét kan vi godt høre
men vi ér. ikke engang ligeglade. men faktisk indifferente ,og kerer os ikke om de folk
de er kun ét faktum ‘blandt så mange folk i mængden
de er væsener der er lette ,at overse
og de er kun et blik væk.
vi burde nok…
jég burde hvertfald skamme mig ,og tage mit lille liv op til revision
i en fart
mit perfekte lille liv
dér står nemlig alle de folk
derude
der ikke bare gerne vil lukkes ind
for at være med og ses og høres og mærkes
men gerne vil indgå i et fællesskab
som dette
de sidder ved siden af os
og så gerne vil os
gerne vil sigselv
der hvor de er ikke bare muligt
men tiltrængt
som et imperativ
det ér nemt at overse og overhøre dem
de ensomme
de ér nogengange så tæt på, at man KAN se dem, og såmænd også høre dem
alene som de ér
og det ér pinefuldt at stå og bare stå og tit må gå
som en der gerne vil det vi har¨og det vi er
man kan faktisk mærke dem
det vil de gerne
når de tør
lad os byde dem velkommen
inde i varmen
her som der
lad os byde dem velkommen¨
i vor midte og lad os give dem tid
lad os give dem plads
og en omtanke
til det de der mennesker ønsker
et kram
og et håndtryk
de ér ikke længere væk end, at de kan nåes
og dét helst i tide
tak for den du gav mig”
-Simon Peter
